Vælg en side

Designtænkning | Designantropologi | Codesign

Laura Winge arbejder med samproduktion og borgerinddragelse. Hun har lang erfaring med at designe og gennemføre projekter, hvor designtænkning er drivkraften bag udvikling. Laura designer processer med udgangspunkt i metoder, der kombinerer brugerinvolvering med kreativ problemløsning og forandringsledelse. Antropologisk metode omsættes til brugerindsigter. Forståelse for procesdesign og organisationsudvikling resulterer i servicedesign, offentlig innovation eller urban udvikling. Ofte inddrages relevante samarbejdspartnere, når det gavner et projekt.

Som codesigner fokuserer Laura på det tværfaglige samarbejde, og skaber de rette betingelser for at gøre visioner konkrete og klar til implementering. Derfor er Laura særligt interesseret i at bruge historier eller andre formater, f.eks. prototyper, udstillinger og dokumentar, der formidler indsigter og resultater, så de er brugbare til det videre arbejde.

Laura er en ofte benyttet oplægsholder og underviser. Hun afholder workshops i spændingsfeltet mellem codesign, udvikling og kunstnerisk innovation. Laura har bl.a. samarbejdet med Codesign Research Center på Kunstakademiets Designskole, DPU, Københavns Professionshøjskole og Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet.

Endeligt har Laura Winge løst en række stedsspecifikke kunstneriske udsmykningsopgaver og udstiller arbejder i ind- og udland.

Laura Winge er Designantropolog, Ph.d. fra Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet. Kandidat fra Kunstakademiets Designskole, Institut for Visuel Kommunikation. Har studeret Antropologisk metode, KU, Proces- og Forandringsledelse, DJMX, og er Certificeret i ledelse med fokus på personligt lederskab, faglig udvikling og praksisfællesskaber, DTU.

Laura Winge

Jeg er lige her la@laurawinge.dk