Vælg en side

Om borgerinddragelse i byplanlægning.

Hvordan involverer man borgere i byplanlægning? Hvordan skaber man lokalt engagement omkring projekter, så projektet ikke er ’kommunens projekt’ men forankres så projektet bliver en del af byen og lokalsamfundet.

  • Som afsender skal du være klar i din strategi, overfor dig selv og for borgerne. Ønsker I bidrag og feedback fra borgerne – eller ønsker I en samskabelsesproces hvor borgerne er med til at codesigne den by de bor i?

Når man involverer borgere skal man være åben overfor at projektet kan ændre sig undervejs. Bonus er at projektet bliver levende og interessant for borgerne, deltagerne kan sprede forandring helt ud i de byrum som planlæggerne ikke altid når, for eksempel de sociale rum mellem de mennesker der deler byen, en ny nabokultur, foreningsliv mm. Det sikrer en forankring hos byens aktører. Foreningsliv, borgere, erhverv og institutioner kan på den måde involveres i at skabe deres version af den gode by.

  • Vær lydhør overfor de indsigter du får fra borgerne. Måske skal projektet redesignes, eller tage en ny retning? Måske har projektet mobiliseret nye deltagere som du kan involvere bedre?

Vi plejer at sige at borgerne er eksperter i at være borgere, viden om hverdagslivet er værdifuld i urban udvikling. Jeg møder tit borgere der bliver overraskede over, at deres viden kan omsættes til byplanlægning. Særligt børn og unge er ikke vant til at blive hørt. Borgerinvolvering er derfor også en demokratisk proces, dit projekt kan derfor have et demokratisk design, hvor samskabelse udover at være participatorisk design også mobiliserer til medborgerskab.

  • Kan du skabe et community omkring byudviklingsprojektet, hvor borgerne har momentum til at bidrage med værdifuld viden om de miljøer de færdes i?
  • Vil man fra strategisk side benytte borgerinvolvering skal man være parat til at skabe en aktiv kultur for deltagelse og en lydhørhed for de initiativer der findes lokalt. Kan initiativer aktiveres og foldes yderligere ud?

Show and tell it!
Via samskabelse kan vi aktivt vise, mens vi handler, at det borgerne bidrager med, bliver brugt aktivt i processerne, alt imens det understøtter projektets strategi.

Samskabelse kan undersøge byens fremtid. Sammenhængen mellem tanke og handling er en dynamisk proces. Nogle gange forstår vi ting mens vi handler. Når vi er en del af handlingsfællesskaber giver det anledning til tanker og dermed også meningsskabelse. Samskabelse går jo netop ud på at handle og skabe mening derfra. Mening man ikke kan snakke sig frem til. En løbende involvering hvor borgerne er med til at skabe noget til projektet, skaber relationer og lyst til at påvirke processerne, og kan mobilisere flere deltagere.

  • Hvis borgerne mødes for at skabe noget sammen i en forventning om at vi kan samskabe byen – fremfor at borgerne hjælper kommunen med at skabe byen, så har vi opnået en høj grad af involvering.

Der er findes mange gode eksempler på at det er lykkedes, og at borgerne opnår en høj forståelse af deres eget bidrag. Billedet er fra mit arbejde med byudvikling for Codesign Research Center KADK, Rambøll og Gribskov Kommune. Her prototyper borgere en event for unge i byen, som en del af et værksted der skal kvalificere borgernes ideer.